Hovedentreprise & andre entrepriseformer

Hvilke entrepriseform skal du vælge?
Der findes mange forskellige måder at bygge hus på og fordele de forskellige ansvarsområder. Entrepriseformer er alle udtryk for hvordan ansvaret fordeles blandt projektets interessenter indenfor bl.a. projektstyring, økonomi, jura og arbejdsopgaver. Det er derfor utroligt vigtigt at du vælger den rigtige entrepriseform til dig, så alle involverede i byggeprojektet er klar over, hvor deres ansvarsområder ligger.

Hos Tømrermester Peter Green sammensætter vi dit byggeprojekt lige præcis som det passer dig bedst, og du har derfor frit valg til at vælge som du ønsker. Vi tilbyder alle former for entreprise, så om du ønsker at vi er ansvarlige for hele projektet og vælger en løsning med totalentreprise, eller selv ønsker at være ansvarlig for projektstyringen med en hovedentreprise løsning, så kan det naturligvis også lade sig gøre.

Totalentreprise
Vælger du en totalentreprise, overlader du ansvaret komplet til os som totalentreprenør. Vi tager os af projektet fra start til slut og råder over arkitekter, specialister og bygningskonstruktører med stor erfaring i deres respektive brancher. Vi indgår kontrakter og sørger for at få uddelegeret arbejdsopgaverne.

Du har ved en totalentreprise ikke særlig meget at skulle tænke på, da du fralægges rigtig mange ansvarsområder og lader fagfolk overtage. Ved at anvende underentreprenører klarer vi med hjælp fra disse alt omhandlende byggeriet for dig.

Vi har hos Tømrermester Peter Green mere en 20 års erfaring i branchen, og vi mener derfor ikke selv at nogen opgave er hverken for stor eller omfattende til at vi kan klare det.


Hovedentreprise
Ønsker du selv at være bygherre over dit projekt og selv stå for ansøgninger af byggetilladelser til projektet, er hovedentreprise den rette entrepriseform for dig. Med en hovedentreprise bliver du også ansvarlig for byggetegninger og det generelle projektmateriale.

Det er her også dig selv som bygherre der er ansvarlig for tilsynet medmindre der hyres en ekstern tilsynsførende. Du står dog ikke med hele ansvaret selv.

Ved hovedentreprise indgår du stadig aftaler med os som hovedentreprenør, omkring uddelegering af arbejde til en eller flere underentreprenører. Vi er ansvarlige for underentreprenørerne og koordinerer fortsat projektstyringen for resten af byggeriet.

Fagentreprise
Ved en fagentreprise bliver du ansvarlig for hele byggeriet. Du skal her selv indhente tegninger af byggeriet, søge om tilladelser, lede og koordinere projektet fra start til slut, samt indgå kontrakter med de håndværkere og fagfolk du ønsker at benytte til byggeriet.

Du skal holde overblikket og agere koordinator for alt omhandlende byggeprocessen og skal sørge for at byggeriets aktører og processer forløber som planlagt. Herudover kommer den økonomiske projektstyring samtidig med at man skal holde et vågent øje med det juridiske og sørge for at alle love og regler overholdes for byggeriet.

Entrepriseformen må siges at være forbeholdt bygherre med erfaring eller kvalifikationerne til at sætte sig ind i hele projektet fra start til slut, og man skal være opmærksom på at der kan opstå både økonomiske-såvel som koordineringsproblemer.  

 


Stor erfaring indenfor hovedentreprise
Hos Tømrermester Peter Green ApS har vi mere end 20 års erfaring med at udføre arbejde i hovedentreprise for vores kunder i Varde, Ølgod, Skjern og omegn. Vi klarer selvfølgelig også totalentreprise og fagentreprise, der rækker udover dette område.

Vi har en række dygtige samarbejdspartnere, vi kan trække på. Det gælder alt fra elektrikere til malere og VVS-installatører. Det er håndværkere, som vi har et tæt samarbejde med, og som vi ved lægger lige så stor vægt på kvalitet som os i forbindelse med entreprise.

Med en hovedentreprise skal du ikke forholde dig til meget, når først byggeprocessen er sat i gang. Vores hovedentreprenør holder styr på de forskellige arbejdsprocesser, så du blot kan vente spændt på det endelige resultat.

Hvad koster en hovedentreprenør?
Der er stor forskel på, hvad en hovedentreprenør koster, da det selvfølgelig varierer fra entreprise til entreprise. Derudover afhænger prisen af, om du ønsker hovedentreprise eller totalentreprise. Det kan vi hjælpe dig med at beslutte, når først vi kender omfanget af dit projekt.

Vores priser afhænger af størrelse, materialer og arbejdstimer på dit projekt. Med en hovedentreprise er du dog garanteret af den kontrakt, vi sammen udformer.

Når vi kender dine ønsker, går vi i tæt dialog med dig. Således lægger vi sammen den bedste plan for udførelsen af dit byggeprojekt. Du skal dog vide, at vores priser altid stemmer overens med den service, vi tilbyder til vores kunder. Hos os får du altid et godt kvalitetstilbud.


Kontakt os for professionel rådgivning og hovedentreprise
Vores medarbejdere har alle stor ekspertise indenfor mange forskellige opgavetyper og kan derfor tilbyde rådgivning fra A til Z, så du får den hovedentreprise, der passer bedst til netop dine behov.

Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud og for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde.

Ring på telefon 20 44 82 79 eller skriv til vores e-mail montering@c.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.